Du er her: johnnihowardsen.dk > småbilledkamera
Digital fotografering - småbilledkamera
Kameratyper
Overordnet set findes der fire kameratyper:
Kompaktkameraet, småbilledkameraet(DSLR), mellemformatkameraet og storformatkameraet.
Kompaktkameraet
Trenden i mange kompakte kameraer er den såkaldte intelligente autofunktion. Den betyder i korthed, at kameraet selv genkender motivet og indstiller kameraet derefter. Altså om den mener, der er tale om et portræt, bjerglandskab eller hvad man nu er i gang med.
Kompaktkameraet bliver aldrig den seriøse fotografs hovedværktøj, men et udmærket værktøj til den som ikke vil bruge tid på at lære avancerede funktioner at kende.
Læs mere »
De professionelle kameraer
Her har du et ægte digitalt spejlrefleks kamera.
Det bevirker at du kan udskifte optikken fra normaloptik til vidvinkel eller zoomoptik.
Desuden er kameraets opløsning vokset betydeligt, så du nemt kan have en opløsning på 12 - 24 megapixel, som har betydning for hvort stort et billede du kan printe.
Selve CCD`ens ISO, og hermed menes chippens følsomhed overfor lys, kan være 12800, hvor ISO 100 er normal.
Disse kameraer kan også have en såkaldt full-frame CCD, hermed menes en CCD hvor størrelsen er ægte 24 x 36 mm. Hvor chippen er mindre end 24 x 36 mm
, f.eks 14,8 x 22,2 mm, får du en forlængelses faktor på 1,6. Denne faktor skal du gange med optikkens brændvidde, hermed bliver en numerisk brændvidde på 50 mm lavet om til reelle 80mm. Det skal du selvfølgelig have i baghovedet ved køb af ny optik.
Her får du den mest uddybende test af kameraet
http://www.dpreview.com
Mellemformatkameraet
Her kan sensor størrelsen f.eks være 56 x 41.5 mm, altså større end 24 x 36 mm, som altid er sammenlignings grundlaget.
Har et mellemformat så bedre billedkvalitet end f.eks. et Canon Eos 1Ds MKIII med over 21 megapixel? 1Ds MKIII er noget af det bedste der kan købes for penge, men det bliver altså slået på billeddetaljer af mellemformat. Grunden er den samme, som fuldformat kontra kameraer med APS-C sensorer (brændviddeforøgelse). Jo mere plads der er på sensoren, jo større pixels, og mindre støj. Det er ikke fordi der nødvendigvis er flere detaljer i mellemformatbilledet, men de er ekstremt tydelige og klare, vises finere i konturer end på et DSLR-kamera.
Uddybende test på http://www.dpreview.com
Storformatkameraet
Op til 1980´erne havde ethvert professionelt fotostudie et Sinar eller Linhof kamera i film formater fra 8”x10” , 13x18cm og 9x12 cm som senere blev afløst af det mere udbredte amerikanske filmformat 4”x5”.
Men også i den digitale verden fotografers der med storformat-kameraer, steder hvor der ønskes digitale filer på 100-500 Megabytes.
Det digitale storformats bagstykker er i virkeligheden flatbedskannerens teknologi i neddroslet format.
Læs mere »
Histogram
Histogrammet viser hvordan tonfordelingen i dit billede forholder sig.
Et billede har en tonfordeling fra hvidt over gråt til sort. Tonfordelingen vises i Level, som kører fra 0 til 255. De 255 level plus 0, giver herefter 256 level. Både den røde, grønne samt blå kanal indeholder 256 level, når du herefter ganger 256 level fra rød kanal med 256 fra grøn kanal med 256 level fra blå kanal får du
16 mill farver.
Hvad du også skal vide om fototeknik
Portal for danske fotografer
Dansk Fotografisk Forening
Gode produktanmeldelser
Digitale mediers WEB-tv platform
Goecker.dk - produktleverandør
Hoether.dk - produktleverandør
Dpreview.com - alt om digital fotografering
Blænde
Ovenstående illustration er udtryk for fire ens billeder med hensyn til lysmængde, men lukkertid samt blænde er forskelig på samtlige optagelser. Forøges blænden med et f-stop(lavere tal) fordobles lysmængden, ved samtidig at halvere lukkerens åbningstid bliver den totale lysmængde den samme.
For at justere lysmængden til din chip kræves en blænde.
I et godt kamera skal denne blænde være variabel, modsat meget billige kameraer som har èn fast blænde. Lysmængden er samtidig afhængig af diameteren på blændeåbningen. Blænder måles i såkaldte f-stop, rent teknisk udregnes de ved at dividere hullets diameter op i linsens brændvidde, som er objektivets "længde". Jo større åbningen er jo mere lys kommer der ind til den lysfølsomme chip. En stor åbning er lig med en lille f-værdi f.eks 2,8 og omvendt, jo mindre åbning des mindre lysgennemgang til chippen og altså en stor f-værdi f.eks 16.
Blændeskalaen skal fordoble eller halvere lysmængden ved hvert blændetrin, derfor har man valgt en blændeskala, hvor hulstørrelsen ændres med en faktor på kvadratrod 2.
Når diameteren forøges med en faktor på kvadratrod 2, så fordobles arealet nemlig.
Kvadratroden af 2 er 1,414. Derfor går blændeskalaen fra 2 til 2,8, som er 2 x 1,414 næste trin er 2,8 x 1,414 = 4,0 og så videre.
Blændeskalaen bliver herefter: 2 - 2,8 - 4,0 - 5,6 - 8 - 11 - 16 - 22
Lukkertid
På ovenstående situation kan du se der er skabt lidt dynamik og fart i billedet, ved at fotografere på en lidt langsom lukkertid.
Lukkertiden som er et udtryk for selve eksponeringstiden fordobler eller halverer lysmængden ligesom blænden. Desuden er det lukkertiden som bestemmer om du kan "fryse" en situation som er i bevægelse, eller om du netop vil understrege en bevægelses hastighed.
Lukkertallene kan gå fra flere minutter(kræver stativ) til sekunder, halve sekunder eller tusindedele af et sekund.
Lukkerskalaen kan være: 1/15 - 1/30 - 1/60 - 1/125 - 1/250 - 1/500 - 1/1000 - 1/2000 - 1/4000 af et sekund.
Et godt udgangspunkt for en optagelse er 1/125sec, du kan sammenligne det med at du kan fotografere en gående person uden at billedet bliver rystet eller sløret.
Rent praktisk vil man skulle kombinere diverse blænder med en lukkertid, sådan at en blænde/lukkertid på 1/125 f:8 giver den samme lysmængde som en blænde/lukkertid på 1/250 f:5,6
CMOS - Bayermønster
Det lysfølsomme CMOS-element (Complementary Metal Oxide Semiconductor) er belagt med farvemønstre, det såkaldte bayermønster. Iøvrigt er der ikke den store forskel på CCD og CMOS-elementer. CMOS bruger en lille smule mindre strøm. Elementerne er skiftevis belagt med RGB-filtre, hvorved den enkelte sensorcelle altså opsamler rødt, grønt eller blåt lys. Ud fra disse farver kan alle andre farver blandes. Farverne fordeles henholdsvis grøn/blå samt grøn/rød. Der er altså dobbelt så mange grønne elementer som røde og blå, hvilket giver en større skarphed samt detaljerigdom. Da det menneskelige øje er mest følsomt for den grønne farve er dette grunden til fordelingen. Mønstrene kan være striber eller mosaik.
Download pdf-kompendie over ccd-elementer
Opløsning
Opløsning angives i PPI, som står for pixel pr. tomme.
Den fysiske størrelse varierer afhængig af den valgte opløsning. Hvis en bitmap på 72 pixler i bredden og 72 pixler i højden, og en opløsning på 72ppi, har den størrelsen èn kvadrattomme.
Ændres opløsningen til 36 ppi så bliver billedet i stedet to gange to tommer.
antallet af pixler har ikke ændret sig, men pixlernes størrelse fordobles(øges),
og arealet er fire doblet. Der er ikke tilføjet en eneste ny pixel.
Diagonale linjer og objekters kanter kan optræde hakkede eller med trappetrinseffekt, når opløsningen er for lav.
Det øverste billede har en opløsning der er meget større end det nederste billede, og konsekvensen er, at ved lav opløsning bliver billeder takkede, det som også kaldes pixeleret.
CCD`en kan f.eks have en opløsning på 4064 x 2704 pixel, hvilket giver en fil på 11MP. Hvor stort et print kan jeg så fremstille? Her dividerer du dit printmedies opløsning(300) op i CCD`ens opløsning. Hvis du tager dette eksempel bliver det: 4064:300= 13,55" for at lave disse tommer om til cm, skal du gange med 2,54 herefter har du en print på 34,41cm
Læs mere »Dybdeskarphed
Dybdeskarpheden er udtryk for hvor stort et område at dit motiv der bliver skarpt(fokuseret).
Du har sikkert set et portræt hvor allerede ørerne var uskarpe, hermed er dybdeskarpheden meget lille. Blænden har meget stor indflydelse på dybdeskarpheden, og reglen er:
lille blændeværdi(2,8) giver lille dybdeskarphed og stor blændeværdi(16) giver stor dybdeskarphed. På ovenstående billede kan du se hvordan skarphedsplanet bliver mindre, jo større blændeåbningen bliver.
Faktorer som alle har indflydelse på dybdeskarpheden:
- Jo højere f-værdi (mindre blændediameter) desto større dybdeskarphed
- Jo længere motivet er fra kameraet desto større dybdeskarphed
- Jo kortere fokuslængde objektivet har ( mere vidvinkel) desto større dybdeskarphed